Brasilien: Hacker truer ledende medlem af Esquerda Marxista og hans familie

Den brasilianske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT) har oplevet et angreb fra en anonym person i et forsøg på at lukke munden på Esquerda Marxista og deres revolutionære ideer. IMT sender sin fulde støtte og solidaritet til de brasilianske kammerater i Esquerda Marxista og kammerat Johannes Halter, som har modtaget personlige trusler og trusler mod sin familie. Vi opfordrer alle vores læsere til at støtte kampagnen ved at sende beskeder med solidaritet til contato@marxismo.org.br. Her er en udtalelse fra Esquerda Marxista.


[Source]

Lørdag den 12. september truede en hacker moderatoren af Esquerda Marxistas Instagram side, Johannes Halter. Hackeren truede med at frigive Johannes Halters og hans families adresse og personlige detaljer til en gruppe, der havde hyret hackeren til at gøre dette. Han sagde først, at han var blevet hyret af ”nogen” og ”gruppen, der har hyret mig”, efterfulgt af ”vi gør det”. Uanset om det er en kriminel hacker, der er involveret i afpresning, en lejesoldat i den yderste højrefløjs tjeneste eller et medlem af en anti-kommunistisk gruppe, så vil Esquerda Marxista ikke lade sig intimidere, og personen kommer til at stå til ansvar for sine handlinger.

Ifølge hackeren var han blevet hyret til at afpresse Johannes Halter til at deaktivere Instagram siden. Hackeren brugte dæknavnet “Asag” og ringede fra et amerikansk WhatsApp nummer +1(509)587-0987. Esquerda Marxistas Instagram side forbliver aktiv og fortsætter med at sprede revolutionære ideer. Det her er endnu et angreb mod Esquerda Marxista, som allerede har oplevet flere forsøg på at fået hacket vores hjemmeside og intimidere organisationen.

Esquerda Marxista og vores ledere har allerede været igennem flere retssager, anholdelser og angreb fra politiet på grund af de ideer og handlinger, som de støtter og spreder. Vi har også stået over for fysiske angreb fra højreorienterede grupper under demonstrationer, trusler mod vores medlemmer og tilslørede angreb mod vores aktivister og kontorer. Livraria Marxista, som bliver drevet af gruppen i São Paulo, har været genstand for flere politirazziaer, tyveri og hærværk.

Det er intimiderende metoder, der bliver brugt af statsagenter, reaktionære, fascister og semi-fascister i et forsøg på at få deres idéer og program til at få overhånd. Den kommunistiske metode har på den anden side altid været baseret på at lægge vores idéer åbent frem, indflydelsen af disse idéer og massekamp. Derfor beder vi alle organisationer, der påstår at repræsentere arbejdere, samt intellektuelle og aktivister, som tror på demokratiske friheder og retten til ytringsfrihed og organisering, om at sige fra over for dette ulækre forsøg, begået af reaktionært udskud, som ikke har nogen problemer med at true forældrene til en aktivist.

Det er ikke et tilfælde, at afpresningsforsøget mod Esquerda Marxista og vores journalist sker på et tidspunkt, hvor kongresmedlem Eduardo Bolsonaro (fra partiet PSL-SP) er kommet med lovforslag 4425/2020. Lovforslaget fra præsidentens søn sætter lighedstegn mellem forsvaret for nazisme og forsvaret for kommunisme, og det foreslår en lige kriminalisering af begge politiske sider.

Angrebet på Esquerda Marxista er en konsekvens af præsident Jair Bolsonaros reaktionære politik, den degenererede klike omkring ham og hans følgere. I det nuværende politiske klima er der konstant incitamenter for vold mod pressen, individuelle journalister og enhver politisk modstander eller oppositionsparti. Selv før han blev valgt, pegede Jair Bolsonaro på kommunismen som sin største fjende.

Vi opfordrer igen alle til at deltage i kampagnen og sige fra over for angrebet mod ytringsfrihed og retten til organisering. Tag afstand fra angrebet og skab så meget gennemslagskraft som muligt på hjemmesider, sociale medier og diskussionsfora.