Danish

Sidste år blev Micdtvest-staterne Indiana og Michigan en del af de nu 24 amerikanske delstater med en såkaldt ”ret til arbejde”-lov. Denne lov betyder, at selv om fagforeningerne repræsenterer samtlige ansatte på de organiserede arbejdspladser, kan uorganiserede arbejdere vælge at undlade at betale for fagforeningens repræsentation. Det betyder, at eksklusivaftalerne – en stor sejr, som arbejderbevægelsen tidligere har vundet gennem kamp - er afskaffet. Erhvervslivets mål er tydeligvis at svække fagforeningerne for derefter helt at udrydde dem.

Søndag d. 14. april vandt den bolivariske kandidat Nicolas Maduro det venezuelanske præsidentvalg, med en snæver margen. Da 99,12 % af stemmerne var optalt, havde der været en valgdeltagelse på 78.71%, hvor Maduro fik 7,505,378 stemmer (50.66%), og Capriles 7,270,403 stemmer (49.07%). Oppositionens kandidat Capriles erklærede, at han ikke anerkender resultatet og kræver en revision af 100% af stemmerne.

Hugo Chavez er ikke mere. Friheden, socialismen og menneskehedens sag har mistet en modig forkæmper. Han døde tirsdag d. 5 marts kl. 16.25 lokal tid. Nyheden blev annonceret af Visepræsident Maduro. Præsidenten var blot 58 år, og havde været ved magten i 14 år. Han har kæmpet mod kræften de sidste to år, men da nyheden om hans død blev annonceret, kom den som et chok.

Francois Hollande har besluttet at vise sine muskler. Baseret på "truslen om den islamiske terrorisme" har den franske præsident indsat mere end 4000 soldater. Det "internationalesamfund" har enstemmigt godkendt interventionen.

“Hvad mente Marx med kapitalismens modsætninger?” spørger Samuel Brittan, den højreorienterede økonom, der skriver i Financial Times. ”Basalt set at systemet producerer en evigt ekspanderende strøm af varer og services, som en forarmet proletariseret befolkning ikke har råd til at købe. Nogen og 20 år efter det sovjetiske systems sammenbrud virker det forældet. Men efter den stigende koncentration af rigdom og indkomst, bør vi se på det igen.” (1)

Med de kapitalistiske krisers tilbagevenden har der været en fornyet interesse i marxistisk økonomisk teori. Selv borgerlige økonomer er i stigende grad blevet tvunget til at kommentere på Marx’ ideer, om ikke andet så for at afvise dem. Der er næsten ikke en dag, hvor der ikke kan findes en reference til Marx i finansmedierne. Ikke overraskende har dette betydet et fokus på Marx teori om kriser. 

Vreden ulmede på Tahrir pladsen i går, da hundredetusinder strømmede ind på pladsen for at protestere imod Egyptens præsident Mohammed Morsi og hans herskende Muslimske Broderskab (MB). Over pladsen vejrede store bannere med paroler som ”det Muslimske Broderskab har stjålet revolutionen” og ”Det Muslimske Broderskab er alle løgnere”. Gennem hele dagen nåede en tilsyneladende uendelig strøm af demonstrationer pladsen fra over hele den gamle by. I størrelse og radikalisering kunne gårsdagens protester måles med dem, der væltede den forhadte diktator Hosni Mubarak i januar 2011.

Nedskærings-politikken virker ikke. Ingen af de store partier er kommet med et program, der gør op med krisen. Her bringer vi det program, som vores spanske søsteravis Lucha de Clases [Klassekampen] har lavet.

De internationale medier benytter sig af en hyklerisk ”upartiskhed”,som fremstiller de stridende parter som ligeværdige. I virkeligheden er de vanvittigt ulige. Det israelske militær er bevæbnet med de mest avancerede våben i verden. Deres krig mod Gaza en krig mellem en militær stormagt og det folk, den holder besat.

Ifølge de seneste meningsmålinger ser det ud til, at partierne på den”traditionelle venstrefløj”, altså de partier med rødder i det gamle kommunistparti (KKE, Synaspismos og Dimar), kan få over 40 procent af stemmerne og dermed blive den største politiske kraft i landet. Det socialdemokratiske PASOK er kollapset og ligger på omkring otte procent.

Når vores næste udgave udkommer, vil millioner af amerikanere have afgivet deres stemme. Andre millioner af amerikanere vil være blevet hjemme – fremmedgjorte og frastødte af den farce, som det amerikanske demokrati er.

De uhyrlige forhold, som pakistanerne lider under, er i høj grad ukendte i Vesten. Der er tavshed omkring de mange, der hver dag bliver dræbt af amerikanske droner og mordere fra Taleban. Men det modbydelige drabsforsøg på en ung aktivist, der sympatiserer med den marxistiske tendens, har løftet lidt af sløret for barbariet

Med ca. 90% af stemmerne optalt har valgmyndighederne i Venezuela offentliggjort resultatet af præsidentvalget 2012. Den siddende socialistiske præsident Hugo Chávez har vundet en stor sejr med 54.42% af stemmerne imod 44.97% til hans borgerlige modkandidat Capriles Radonski. Capriles har accepteret sit valgnederlag.

I juli blev filmen lagt op på YouTube, men næsten ingen lagde mærke til den. Filmens bagmænd var tydeligvis ikke tilfredse, fik den oversat til arabisk og lagde også denne version på YouTube. Selv da fik filmen ikke nævneværdig opmærksomhed.

Den 19. juli, da den spanske regering fik sin spareplan på 65 milliarder euro vedtaget i parlamentet, gik millioner af mennesker på gaden i hidtil uset store demonstrationer mod nedskæringer. Dagen efter, da den valencianske lokalregering bad centralregeringen om en økonomisk redningspakke på 3,5 milliarder euro, var risikopræmien på spanske statsobligationer rekordhøj, mens tiårige statsobligationer gav hele 7,3 procent i afkast. Den spanske økonomi er på randen af total bankerot.

Mohammed Mursi lover stabilitet, frihed og fremgang. Men disse løfter er i modstrid med kapitalismens krise. Egyptens økonomi er i krise. Arbejdsløsheden er høj, og fattigdommen er tiltagende. Egyptens arbejdere og bønder vil nu gå gennem det Muslimske Broderskabs skole. Det vil være en hård skole, men det vil lære dem nogle vigtige konklusioner.

Efter at have svoret, at der ikke var brug for det, blev Rajoys spanske regering omsider tvunget til at bede om europæisk hjælp for at kunne komme banksystemet til undsætning. Lørdag den 9.juni blev den Europæiske Union enige om, at stille op til 100 milliarder euro til rådighed for at redde spanske banker

De borgerlige medier i Grækenland og internationalt orkestrerede en enorm skræmmekampagne og spåede kaos, hvis Syriza vandt valget. Det hjalp det konservative Nea Demokratia (ND) til knebent at blive det største parti. Imidlertid peger Syrizas fremgang på en fortsat venstredrejning i Grækenland. Her bringer vi en analyse, skrevet af de græske marxister.