Som Brexit-forhandlingerne går i stå, begynder storkapitalen at gå helt i panik. Et Brexit uden en aftale, et såkaldt ”ukontrolleret Brexit”, som er det scenarie som kapitalismen for alt i verden vil undgå, truer. Fanget i midten er Irland, det eneste land der deler landegrænse med Storbritannien.

Tidligt mandag den 20. november erklærede lederne af det tyske liberale højrefløjsparti, det Frie Demokratiske Parti (FDP), pludselig deres exit fra de indledende koalitionsforhandlinger og forlod lokalet. Forhandlingerne med kansler Angela Merkels Kristendemokrater, deres bayerske søsterparti den Kristne Sociale Union (CDU / CSU) og det Grønne Parti havde været undervejs i næsten fem uger.

Siden 2008 er klassekampen blevet skærpet i Spanien og blevet udtrykt på forskellige måder. Men det er indtil videre kulmineret med selvstændighedsbevægelsen i Catalonien, som har rystet resten af Spanien.

Om morgenen onsdag den 18. oktober mødtes en gruppe fra Revolutionære Socialister (RS) i Københavns Lufthavn med stor oppakning og højt humør. Vi skulle med et fly til London for sammen med mere end 300 marxister fra hele Europa at deltage i et seminar om Den Russiske Revolution, arrangeret af IMT (den Internationale Marxistiske Tendens), som RS er den danske sektion af.

Som marxister mener vi, at Oktoberrevolution var den største begivenhed i menneskehedens historie. Ikke ud fra et eller andet abstrakt moralsk princip, men fordi det var første gang, at de brede masser – de russiske arbejdere og bønder – tog magten i samfundet, beholdt den og påbegyndte et storslået eksperiment med at transformere samfundet til et højere stadie.

Efter en omskiftelig uge med ubeslutsomhed og forsøg på at forhandle sig frem i sidste sekund, blev Den Catalanske Republik udråbt fredag den 27. oktober. Titusinder fejrede det i Barcelonas gader såvel som i andre catalanske byer.

450.000 mennesker marcherede (ifølge det spanske politi)  lørdag den 21. oktober i Barcelona med titusindvis samlet i andre byer i hele Catalonien, for at kræve frihed for de to Jordis [to catalanske separatistledere, red.] (som er tilbageholdt uden mulighed for kaution, på anklager om tilskyndelse til vold) og for at afvise paragraf 155-kuppet annonceret af den spanske præsident Rajoy tidligere samme morgen [paragraffen suspender catalonsk autonomi, red.].

Et årti efter starten på det finansielle krak peger alle advarselstegn mod en ny nedgang.

Det catalonske parlaments beslutning om at indkalde til en folkeafstemning om uafhængighed den 1. oktober er blevet modtaget med repressive foranstaltninger fra den spanske stats side. Disse foranstaltninger stiger i intensitet, som dagene går og afslører den fundamentalt udemokratiske karakter af forfatningen fra 1978, som blev indført i en aftale mellem det gamle Franco-regime og lederne af arbejderpartierne for at afslutte den revolutionære krise, der havde lammet landet.

Vi udgiver her en udtalelse fra den Internationale Marxistiske Tendens om krisen i Spanien. Den catalanske selvstændighedsafstemning udfordrer det spanske 1978-regime. Det er blevet mødt med hård udnertrykkelse fra den spanske stat. IMT støtter det catalanske folks ret til selvbestemmelse.

Brutal politiundertrykkelse lykkedes ikke i at stoppe den catalanske selvstændighedsafstemning, da den stod ansigt til ansigt med hundredetusinder, der var fast besluttede på at rydde alle forhindringer af vejen for at deltage. Hvad vi så i går i Catalonien, var på den ene side det spanske regimes rædselsfulde ansigt, skabt under den såkaldte ”overgang” i slutningen af Franco-regimet, og på den anden side det catalanske folks massemobilisering og selvorganisering, for at udøve deres ret til selvbestemmelse.

I går [torsdag den 6. april] iværksatte den amerikanske flåde en række missilangreb på Al Shayrat luftbase i det centrale Homs guvernement i Syrien. Syv mennesker er angiveligt blevet dræbt, og flere jagerfly siges at være blevet beskadiget.

Resultatet af den italienske folkeafstemning om forfatningsændringer og den pludselige annoncering af premierminister Renzi's tilbagetræden sender chokbølger igennem Europa. En sejr til nej-siden var forventeligt, men Renzis nederlags størrelse, med over 60%, der støttede et nej, går langt ud over, hvad samtlige exit polls havde forventet.

For nylig genantændte tre videnskabelige artikler debatten om et emne, der altid har været et stridspunkt mellem videnskaben og religion: menneskets udvikling fra forhistorie til nu. Over de sidste tyve år har fremskridt inden for videnskaben bekræftet behovet for at studere alle videnskabens områder fra biologi til kosmologi med en dialektisk tilgang. Denne tilgang gør os i stand til fortolke verden som værende i konstant bevægelse og sammensat af modsætninger i permanent transformation, og viser os, hvordan man studerer processer, som er gensidigt forbundne. Dialektikken tager højde for verdens fascinerende kompleksitet.

Udtalelse fra den Marxistiske Tendens i PSUV (26.10.16)

Så nåede vi enden på ”Demokraternes skole.” Hvad der engang syntes utænkeligt – noget der mindede om en episode af Twilight Zone – er blevet surrealistisk virkelighed. Mens Hillarys ”blå mur” af ”sikre” stater faldt sammen og tippede resultatet i ”The Donald’s” favør, forsøgte medie-eksperterne at bevare fatningen, men de var tydeligt rystede – sammen med millioner af andre.

Det er nu ret klart, at det amerikanske etablissement har truffet deres valg: Hillary Clinton er favoritten for afgørende sektorer af finansfolkene, industrileder, højtstående militærpersoner, de konservative fagforeningsledere og selv blandt nøgleledere i det Republikanske Parti.

Følelsen af chok blandt Labours højrefløj fremgik tydeligt af deres ansigtsudtryk, da de strømmede ud af partikonferencen lørdag. Deres drømme om en sejr til Owen Smith, den såkaldte "enheds"kandidat, blev knust. Dette har skabt en følelse af uro og forvirring på Labours højrefløj. Selvom mange havde erkendt deres kandidats nederlag, håbede de stadig, at de kunne reducere margenen på Corbyns sejr. På trods af alt, fejlede de fælt.

"On lache rien!" Vi giver ikke op! Denne parole opsummerer ganske godt stemningen af militant beslutsomhed i den bevægelse, blandt franske arbejdere og unge, , der nu er gået ind i sin tredje måned mod forslaget til en ny arbejdslov. Sidste uge [sidste uge af maj] var der strejke på olieraffinaderier, havne og atomkraftværker og brændstofdepoter blev blokeret af strejkende arbejdere. Hvilket stadie er bevægelsen på, og hvad er perspektiverne?

Den 9. maj blev en fælles valgaftale mellem Podemos og Izquierda Unida (Forenet Venstre, IU) offentliggjort. Medlemmer af begge organisationer vil have mulighed for at stemme om aftalen i løbet af denne uge.