Umiddelbart efter præsidentens tale til den nye regering forrige lørdag, gik folk i forskellige dele af landet på gaden for at protestere, særligt i Homs og Latakia. Sikkerhedsstyrkerne slog meget hårdt ned på dem, med mange dræbte og endnu flere arresterede i noget der ser ud som en kampagne for at fortælle folk at de ikke skulle tolke præsidentens tale som om regimet ville give nogen form for indrømmelser.
Undertrykkelsen var særligt hård i Homs og de nærliggende landsbyer; så meget så det fremprovokerede en meget stor demonstration den næste dag, hvor det lykkedes mange tusind mennesker at besætte den største plads i byen i et par timer. Sikkerhedsapparatet håndterede situationen ved en nådesløs evakuering af pladsen, hvor de med skarpe skud fik dræbt mange og desuden arresteret mange flere. De optrådte på deres sædvanlige barbariske manér, hvor de fulgte efter de sårede til hospitalerne og dræbte dem der, eller bortførte dem. De dræbte endda folk der kun var kommet for at donere blod. Dette var en gennemført barbarisk kampagne. Søndag den 17. april, den officielle uafhængighedsdag (Eid Al-Jalaa) som aktivister havde kaldt ”Afgangs-søndagen” var også vidne til udbredte protester i mange andre dele af landet.
Efter den blodige weekend, gik sidste uge relativt stille af sig, med sporadiske protester her og der, blandt andet på universiteterne i Damaskus og Aleppo. Sidste onsdag så vi de første tegn på at den organiserede arbejderklasse begyndte at rykke på sig, hvor fagforeningerne i Darr’a regionen brød alle bånd med Ba’ath-partiet. Om torsdagen (skærtorsdag) hævede Asad undtagelsestilstanden lige før Store Fredag, hvor aktivister havde indkaldt til protester. Store Fredag er det arabiske navn for Langfredag, og aktivisterne havde valgt denne dag for at gå imod regimets propaganda om bevægelsens islamiske natur.
Ophævelsen af undtagelsestilstanden hjalp dog ikke, da denne Store Fredag viste sig at være den absolut blodigste dag i løbet af revolutionen, hvor omkring 120 blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne om fredagen og den efterfølgende lørdag under martyrernes begravelse. Der blev især dræbt mange i byerne i Darr’a-regionen, hvilket fik fremprovokeret at to medlemmer af parlamentet i Darr’a trak sig, efterfulgt af en række medlemmer af regionsstyrelsen i Darr’a også trak sig.
Regimets hysteriske reaktioner fortsatte i går. De belejrede byen Jableh i nærheden af Latakia, og dræbte mindst ti og arresterede mange flere. Den vigtigste udvikling kom ved daggry den næste dag [mandag den 26. april], hvor et større antal sikkerhedsstyrker, sammen med hærenheder, gik ind i Darr’a og startede med at skyde folk der bedte morgenbøn og begyndte at skyde på tilfældige boliger. Dette skete samtidig med at der blev indsat store mængder sikkerhedsstyrker i byerne omkring Damaskus, så som Douma og Mouadamieyah (der har været under belejring i mange dage), og en bølge af skyderier og vilkårlige anholdelser.
Det synes klart efter alt dette at regimet – til trods for dets tilnærmelser til markedsøkonomien – stadig har kraftige rødder i sine tidligere stalinistiske traditioner når det drejer sig om at håndtere masseprotester. Det har valgt at bruge al tilgængelig styrke til at håndtere situationen, og de spiller højt spil med at bruge hæren mod ubevæbnede civile.
Indsættelsen af hærenheder i Darr’a lader til at have været et desperat træk, og det er en satsning, der meget hurtigt gav bagslag for regimet. Kort efter de gik ind i Darr’a, rapporterede øjenvidner til Al-Jazeera, at de havde set væbnede sammenstød mellem hærenheder og sikkerheds- og efterretningsstyrker. Ifølge vidnerne gav efterretningsstyrkerne ordrer til hærenhederne, men på et vist tidspunkt nægtede officererne at udføre ordrerne, og de vendte deres våben mod efterretningstjenestens officerer.
Senere rapporterede en Facebook-side for den Syriske Revolution om et mytteri inde i den syriske hær, men det er umuligt at få troværdig information om hvor udbredt det var/er, da Darr’a stadig er fuldstændig isoleret. Der er dog kommet nogle få navne på lavere rangerende officerer der har brudt med deres enhed, hvilket beviser at der har fundet en eller anden form for oprør sted. Der er også mange rygter om hele brigader der gør oprør og har været i bevæbnede sammenstød med faldskærmstropperne, men indtil videre kan intet bekræftes, selvom dette ville være et logisk følge af den seneste udvikling.
Regimet prøver at dække over sin militæroperation i Darr’a ved at beskrive det de gør som en kamp mod islamiske ekstremister, der ifølge regimet er bag al volden i landet. Mens de spiller på den frygt og de fordomme der eksisterer i forskellige lag af det syriske samfund, prøver regimet samtidig at vinde noget tid til at håndtere situationen med så meget styrke som muligt, før situationen løber løbsk. Ved at gøre dette går de på meget tynd is, da det slet ikke er sikkert hvordan de væbnede styrker vil reagere under denne slags pres, eller hvad magtbalancen vil blive i tilfælde af en større splittelse i hæren. De næste par dages begivenheder, kan være yderst afgørende for landet og revolutionen.
Translation: Socialistisk Standpunkt (Denmark)