Søndag d. 14. april vandt den bolivariske kandidat Nicolas Maduro det venezuelanske præsidentvalg, med en snæver margen. Da 99,12 % af stemmerne var optalt, havde der været en valgdeltagelse på 78.71%, hvor Maduro fik 7,505,378 stemmer (50.66%), og Capriles 7,270,403 stemmer (49.07%). Oppositionens kandidat Capriles erklærede, at han ikke anerkender resultatet og kræver en revision af 100% af stemmerne.
Mandag d. 15. april holdt Capriles en tale, der blev sendt live på alle private TV-stationer såvel som CNN på spansk. I talen nægtede han at anerkende valgresultatet og opfordrede til mobiliseringer for at kræve en fuld manuel omtælling af stemmerne. Dette inkluderede en national protest med slag på potter og pander mandag morgen kl. 8.00, demonstrationer til de regionale kontorer for det Nationale Valgråd (CNE) tirsdag d. 16, såvel som demonstrationer til CNE i Caracas onsdag d. 17. Samtidig har både præsidenten for organisationen af Amerikanske stater, Insulza, og USA erklæret, at de også går ind for en fuld omtælling. Den spanske regering tilføjede sin stemme til koret, der sagde, at de ikke anerkendte valgresultatet.
Det blev fulgt af opstand i gaderne, vejblokader og brændende barrikader organiseret af oppositionens støtter. Prominente oppositionsledere spredte rygter om, at stemmeboksene og stemmesedlerne blev brændt for at forhindre en omtælling, og brugte billeder af destruktionen af valgmateriale fra tidligere valg (som var taget fra CNE’s hjemmeside, som man kan se her).
I kølvandet på beskyldningen fra en prominent oppositionsjournalist Nelson Bocaranda, om at cubanske læger deltog i afbrændingen af stemmesedler blev dusinvis af CDI, (Integral Diagnosis health Centres) angrebet over hele landet.
Bander af bevæbnede oppositionsbøller strejfede om i gaderne i de større byer i nat. Fire bolivariske tilhængere blev dræbt som resultat af volden, nogen af dem i drive-by skyderier, som en gentagelse af et mønster vi så sidste uge og på valgdagen. PSUV kontorer blev angrebet i adskillige delstater og ligeså bygninger, der huser Simoncito børnehaver, Mercal og PDVAL statslige supermarkeder og Petrocasa boligprogrammet i Carabobo.
En række statsansattes hjem blev også angrebet. I hovedstaden Caracas var der flere angreb mod Telesur, La radio del Sur og VTV den statslige medies bygninger. (Se billeder HER og HER).
Det er den såkaldte “demokratiske” venezuelanske oppositions virkelige ansigt. De angriber alle symbolerne på den bolivariske regerings sociale programmer, alle revolutionens sejre.
PSUV kampagne koordinator, Jorge Rodriguez, og den nye venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, beskrev disse handlinger som et ”statskup under udvikling”, CNE’s præsident Tibisay Lucena afviste den åbenlyse imperialistiske indblanding fra OAS, USA og Spanien. Hun tilføjede, at der er gennemført en revision af 54% af stemmeboksene og at det endelige resultat af 100% af stemmerne øgede Maduros forspring lidt.
De venezuelanske valg har været frie og fair og valgsystemet er idiotsikkert. Det er blevet ratificeret ved flere valg af institutioner, der ikke kan mistænkes for revolutionære tilbøjeligheder som Carter Centret. Valgene blev overvåget af en række internationale institutioner, inklusiv UNASUR og OAS, som alle her certificeret deres rene og demokratiske natur. Selv højreorienterede regeringer, som den mexicanske, colombianske og den chilenske, der ikke er kendte for at nære sympatier med den bolivariske revolution, har anerkendt resultatet. Capriles selv accepterede resultatet af præsidentvalget 7. oktober, der blev organiseret af samme CNE, med de samme stemmemaskiner og med det samme valgregister.
Sagen er, at oppositionen tabte valget og nægter at acceptere resultatet. Resultatet var tæt, ja, men der har været andre valgresultater internationalt med endnu tættere resultater og de blev ikke udfordret. Capriles selv vandt sin guvernørpost i Miranda i december sidste år med 40.000 stemmer og PSUV accepterede resultatet. Chavez tabte afstemningen om konstitutionsreformen i 2007 med en snæver margen på 1,4% og accepterede resultatet.
Som CNEs formand Tibisay Lucena påpegede, hvis oppositionen ønsker at udfordre resultatet, så er der legale mekanismer som de kan benytte i stedet for at ty til vold og ikke anerkende de officielle institutioner.
Hvad vi ser i Venezuela er et forsøg på at krænke folkets demokratisk udtrykte vilje. Venezuela har valgt en præsident, på trods af at det er med en lille margen.
Vi opfordrer alle demokratiske kræfter over hele verden til at holde sig årvågne og udtrykke deres solidaritet med den bolivariske revolution, at gå imod alle udemokratiske manøvrer fra oppositionen og imperialismen, at modgå løgnene og manipulationen fra massemedierne og at kræve respekt for det venezuelanske folks demokratiske vilje.
London, 16. april, 2013
Source: Venezuela: Vold, optøjer og muligt statskup under opsejling - styrk solidariteten med revolutionen! (Socialistisk Standpunkt, Denmark)