Danish

Det var en begivenhed, der føltes intet mindre end historisk, da mere end 100 medlemmer fra 16 lokalafdelinger i Revolutionære Socialister, var samlet hen over weekenden for at afholde organisationens årlige kongres. Kongressen besluttede nemlig, ovenpå dybdegående diskussioner af kapitalismens afgrundsdybe krise og de yngre generationers voksende appetit på kommunistiske idéer, at stifte Revolutionært Kommunistisk Parti til en konference i oktober.

Virkeligheden for størstedelen af verdens kvinder er stadig meget langt fra ligestilling og slet ikke i nærheden af frigørelse. Løngabet er én ting, men uligheden og undertrykkelsen handler om meget mere end det. Fra frygten for at stille vores drinks i byen, utrygheden ved at gå alene hjem, konstant at skulle lægge øre til sexistiske kommentarer og nedstirrende blikke, til størstedelen af husarbejdet, læger der ikke tager “kvindesygdomme” alvorligt og at blive behandlet som mindre værd. Listen fortsætter i det uendelige…

Uroen breder sig over de europæiske landområder fra Polen til Spanien, Tyskland, Schweiz, Rumænien og Grækenland. Landmændene er i bevægelse, og de har ikke holdt sig fra at bruge de mest militante metoder - i skarp kontrast til de "respektable" metoder, vi er vant til fra fagforeningslederne. Landmændene får de indrømmelser, som de kæmper for, hvilket millioner af arbejdere bemærker.

Israels morderiske krig mod Gaza er ved at nå et vendepunkt. De grufulde billeder af nedslagtede civile har udløst en bølge af afsky over hele verden. Tusinder er gået på gaden i hovedstæder i hele Mellemøsten med krav om handling til støtte for Gaza, mens hundredtusinder af mennesker i Vesten har protesteret mod deres regeringers medansvar for Israels forbrydelser.

Hvad er reformisme? Reformismen er først og fremmest defineret ved sin modstand mod et grundlæggende brud med kapitalismen. I stedet påstår den, at arbejderklassens problemer på den ene eller anden måde kan løses ved at indføre en række reformer af systemet. Revolution gøres altså unødvendig.

Verdens opdeling i nationalstater og den konkurrence, som foregår mellem de nationale borgerskaber, gør kampen mod klimaforandringer til en syg joke. Det er sjældent, at kapitalistiske politikere og kommentatorer åbent indrømmer denne åbenlyse sandhed, men i ny og næ er det muligt at læse en artikel skrevet af de mere kløgtige repræsentanter af kapitalen, hvor der udvises et glimt af forståelse. Men netop sådan en artikel blev for nylig udgivet af The Financial Times (FT) med titlen “Hvordan Kina trængte markedet for grøn teknologi op i en krog”.

Den ekstreme, “libertære” højrefløjskandidat Javier Milei har vundet præsidentvalget i Argentina med næsten 56 procent af stemmerne, og dermed slået den peronistiske centrum-venstre kandidat Sergio Massa, der fik 44% af stemmerne. Massa er landets afgående finansminister, og havde bl.a. fornyet en aftale med IMF og gik til valg på en national enhedsregering med højrefløjen.

Kommunister i hele verden er blevet angrebet af den reaktionære presse for vores slogan: ‘Intifada indtil sejr!’ For at skære igennem deres løgne og fordrejninger udgiver vi vores respons på dette angreb, som kigger på den virkelige arv fra intifadaerne. Det er en historie som er rig på lektioner og erfaringer for revolutionære verden over.

Marxismen bliver ofte karike- ret som en ny profetisk religion, der ser al historie som værende forudbestemt. Angiveligt mener marxister, at der ikke er noget, vi kan gøre for at stoppe eller ændre denne proces; at kommunismen er uundgåelig, ligesom Guds rige er det i kristendommen.

Kapitalismens globale krise har ramt Tyskland særdeles hårdt, hvilket efterlader den tyske herskende klasse i et uløseligt dilemma. Grundlæggende set er den tyske økonomi fuldstændig afhængig af de amerikanske og kinesiske markeder. Derudover er den afhængig af verdenshandlen for adgang til billige råmaterialer. Derfor truer den fortsatte rivalisering mellem de to imperialistiske giganter, USA og Kina, generelt set hele EU’s økonomiske sikkerhed - og i særdeleshed Tysklands.

Følgende erklæring fra Den Internationale Marxistiske Tendens udtrykker vores solidaritet med det palæstinensiske folk. Den besvarer det modbydelige hykleri fra den vestlige imperialisme og dens lakajer, som bakker op om den reaktionære israelske stat, mens den udløser en blodig hævn over Gaza efter Hamas' overraskelsesangreb den 7. oktober. Derudover forklarer vi, hvorfor frihed for Palæstina kun kan opnås gennem revolutionære midler og omstyrtelse af kapitalismen i hele regionen.

Nagorno-Karabakh er blevet slettet fra landkortet, da resterne af udbryderregionen overgav sig til Aserbajdsjans tropper den 20. september efter kortvarige kampe, der førte til, at mindst 200 etniske armeniere blev dræbt. Ifølge de seneste rapporter er over 100.000 armeniere - næsten hele befolkningen - nu flygtet fra regionen. Regeringen i enklaven har erklæret, at den fra den 1. januar 2024 vil “ophøre med at eksistere”.

Marxister står i fuld solidaritet med de palæstinensiske masser mod den brutale udvidelse af den israelske stat, men i stedet for at skabe ‘internationalt pres’ på Israel er der behov for, at arbejdere og unge organiserer sig i kampen for revolution. I denne artikel diskuterer vi kravet om boykot, frasalg og sanktioner rettet mod israelske virksomheder.

Marxister anerkender de enorme fremskrift der blev opnået gennem den kinesiske revolution i 1949. Efter det kinesisk-sovjetiske brud fandt mange af Mao Zedongs slogans − ikke overraskende − et ekko på tværs af verden som et alternativ til det bureaukratiserede Sovjet. Men der er væsentlige politiske forskelle mellem de ægte marxistiske idéer og maoismen, som er vigtige at få afklaret.

Kapitalismens krise er også en krise i den post-Sovjetiske verdensorden. En verdensorden baseret på amerikansk imperialismes dominans. USA kan ikke længere, i samme grad som tidligere, agere verdenspoliti og garanterer den lydighed og orden, som den engang kunne. Det har store konsekvenser for magtbalancen på verdensscenen.

En ny undersøgelse, foretaget af velgørenhedsorganisationen War On Want, viser, at selvom den globale fødevaresektor producerer mere end 2,6 gange den gennemsnitlige persons kaloriebehov, mangler 2,3 milliarder mennesker stabil adgang til sund og nærende mad. Hvordan kan vi forklare denne absurde modsætning?

Kapitalismen underminerer ikke kun de materielle forhold for det store flertal af menneskeheden. Systemet er også ødelæggende for, hvad der kan beskrives som den åndelige udvikling. Dette er en oversættelse af lederen til nr. 41 af det teoretiske magasin In Defence of Marxism, skrevet af Alan Woods, som behandler problematikken ved fremmedgørelse under klassesamfundet i almindelighed og under kapitalismen i særdeleshed.

Den sidste tids dramatiske begivenheder i Rusland, har givet anledning til alle mulige spekulationer. Fredag aften den 23. juni lancerede lederen af Wagner-lejehæren, oligarken Yevgeny Prigozhin, en “march for retfærdighed” med det erklærede mål at fjerne lederen af de væbnede styrker og forsvarsministeren. Lørdag havde han taget kontrol over byen Rostov ved Don og marcherede med en tungt bevæbnet militærkonvoj mod Moskva. Putin stemplede ham som forræder og lovede, at de involverede ville blive straffet. Men sidst på dagen vendte Prigozhins militærkonvoj pludselig om, og det blev annonceret, at der var indgået en aftale med den hviderussiske præsident Lukashenko som mægler.

...

I 2017, i sin tiltrædelsestale som Frankrigs præsident, sagde Emmanuel Macron, at han ønskede at overbevise sine landsmænd, om at Frankrigs magt ikke er i forfald, men “står på tærsklen til en ekstraordinær renæssance”. Siden da er fransk imperialismes forfald accelereret, både økonomisk, geopolitisk og militært, især i Afrika.